Lejligheden ligger i en mindre ejendom med 6 lejligheder. Der er fælles baggård, have, parkeringspladser samt vaskeri i kælderen, hvor der også er et godt, stort kælderrum til lejligheden. Lejligheden består af stue, soveværelse med faste skabe, køkken og badeværelse. Alt er skiftet for nyligt i denne lejlighed: gulve, lofter, vægge, døre, lister, køkken, hvidevarer, badeværelse, skabe m.m. Desuden er der gulvvarme i hele lejligheden.
Den er usædvanlig rummelig. Stort badeværelse, pænt stort køkken og meget stor stue. Og den er virkelig lækker.
Gulvvarmen sammen med den nylige istandsættelse betyder, at den er meget billig i varme.
Det er en af de lejligheder, der bare skal ses.