Nyistandsat lejlighed centralt i Randers. Lejligheden ligger i et baghus til Storegade, og når du åbner vinduerne og lytter til fuglesangen fra gårdhavens store træer, forstår du slet ikke at du er midt i centrum. Her er du kun et stenkast fra caféer og butikker.
Lejligheden består af dejlig entre. Her er der god plads til sko og overtøj. Stuen er i vinkel og her er der et fantastisk lysindfald fra de store vinduer. Køkkenet har alt i hårde hvidevarer og her er plads til et lille spisebord hvor morgenmaden kan nydes. For enden af stuen er der en fordelingsgang til 2 værelser og soveværelse med skabsvæg.
Lejligheden fremstår ved indflytning nymalet og klar til indflytning.