Lejligheden er beliggende i stueetagen i en ejendom der er opført i 2009. Lejligheden er ældrevenlig indrettet. Ejendommen er beliggende i et af de fredeligste kvarterer i Randers, for enden af blind vej i et dejligt grønt område. Der er 10 min gang til Randers centrum, og indenfor 200 meter findes to supermarkeder, adskillige specialforretninger samt offentlig transport.
Lejligheden indeholder:
- stor entre med klinkegulv og gulvvarme
- stor stue i åben forbindelse med fint og funktionelt køkken
- fra stuen er der direkte adgang til en overdækket terrasse samt til den private aflukkede have. Her er der lys, luft og masser af grønt. Et oplagt valg for børnefamilier der bare kan åbne terrassedøren og lukke børnene ud.
- stort brusebadeværelser med klinker og gulvvarme, samt vaskemaskine og tørretumbler
- 2 fine værelser med indbyggede skabe
Derudover er der gratis p-pladser, legeplads, aflåst cykelparkering i gadeniveau, privat depotrum, samt en kæmpe tagterrasse med udsigt over hele Randers By.
Lejligheden overtages nyistandsat, og er klar til indflytning den 1. november 2025.
Bemærk, at billederne af lejligheden ikke er fra den aktuelle lejlighed, men fra en identisk lejlighed. Billederne fra haven er de rigtige.