Centralt i Rønde udlejes denne flotte og nyrenoverede parterre-lejlighed, som fremstår lys, moderne og indflytningsklar.
Lejligheden er godkendt til beboelse og ligger i en ejendom med 3 lejemål.
Lejligheden byder på en god planløsning med entré, en stor og indbydende stue med parketgulv og god plads til både opholds- og spiseafdeling samt et rummeligt værelse med klinkegulv og indbyggede skabe.
Badeværelset, hvortil der er adgang fra soveværelset, er praktisk opdelt i to sektioner med separat bruseafdeling på den ene side af indgangen og vask samt toilet på den anden.
Køkkenet er nyt og funktionelt indrettet med god skabs- og bordplads og de nødvendige hårde hvidevarer. Derudover er der et bryggers med bordplads og vaskesøjle.
Til lejligheden hører også et større depotrum med gode opbevaringsmuligheder.
Selvom boligen er beliggende i parterre/kælderplan, opleves den lys og indbydende med gode vinduespartier, og fra stuen er der endda kig mod Kalø Vig og de smukke Mols Bjerge.
Udenfor findes en privat, overdækket terrasse, som tilhører lejemålet.
Der er mulighed for parkering af én bil i gården, og der kan desuden lejes en garage for 500 kr. pr. måned.
Lejligheden er centralt beliggende i Rønde, som er en attraktiv by på Djursland med kort afstand til både hverdagens faciliteter og naturskønne omgivelser. Byen byder på gode indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og offentlig transport, og samtidig er man tæt på Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Vig, hvor der er rig mulighed for naturoplevelser, gåture og friluftsliv.
Der er desuden kun 20-25 minutters kørsel til Aarhus.
Lejligheden overtages nyistandsat.
Depositum: 3 måneders leje (første måned betales samtidig)
Udover huslejen betales:
A conto vand: kr. 200,00 pr. måned
A conto varme: kr. 500,00 pr. måned
El, TV/internet betales direkte til forsyningsværkerne.