I Rødovre har du nu mulighed for at få fingrene i en lækker 2-værelses lejlighed. Lejligheden består af et lyst og lækkert køkken/alrum, et badeværelse og et værelse.
Lejlighederne er en del af et stort byggeprojekt bestående af 117 indbydende lejemål i varierende størrelser. Alle lejligheder går på tværs af bygningskroppen, og på den måde er hvert lejemål kendetegnet ved et indbydende lysindfald fra flere sider. Ejendommen flere udendørs fællesområder. Eksempelvis er der på tagfladen skabt små oaser, ligesom der i ejendommens hjerte findes et indre gårdrum - afskærmet af ejendommens fire længer.
OM OMRÅDET:
De 117 lejligheder ligger i Islev, der er den allernordligste del af Rødovre Kommune. I Islev er der kort afstand til alt det, der er vigtigt i en travl hverdag. Her er blandt andet skole, daginstitutioner, SFO, bibliotek, boldbaner, hal og svømmehal samlet inden for kort afstand. Ejendommen er desuden placeret tæt på indkøbsmuligheder i form af både dagligvarekæder og specialbutikker.
Islev ligger midt imellem de to større naturområder Ejby Mose og Kagsmosen. Her kan du få en pause fra hverdagen og nyde de grønne omgivelser, søerne og dyrelivet. Derudover er der fra Islev kun 10 km til Rådhuspladsen, hvilket selvfølgelig giver gode cykelmuligheder, hvis du har arbejde i Indre By. Skal du længere væk - eller foretrækker du offentlig transport - er der flere S-togsstationer og busstoppesteder i området omkring Møllevangen.