På Hibiscusvej i det populære Gartnerbyen udbydes denne indbydende 4-værelses lejlighed på 96 kvm til leje. Boligen fremstår moderne og velindrettet med fokus på funktionalitet, lys og et stilrent udtryk.
Lejligheden er opført i to plan og byder på en god rumfordeling, der gør den velegnet til både familier, par eller bofællesskab. Boligens opholdsarealer fremstår lyse og rummelige med store vinduespartier, som sikrer et behageligt naturligt lysindfald.
Køkkenet er moderne og enkelt udført i lyse elementer med god skabs- og bordplads samt integrerede hårde hvidevarer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med opholdsrummet, hvilket skaber et naturligt samlingspunkt i boligen. Lejligheden har udgang til egen terrasse, hvor du har god plads til havemøblerne og grillen.
Der er i alt tre regulære værelser, som kan anvendes til blandt andet soveværelse, børneværelse, hjemmekontor eller andet. De gennemgående lyse trægulve og hvide overflader giver boligen et tidløst og roligt udtryk.
Gartnerbyen er kendt for sine grønne omgivelser, gode stisystemer og en attraktiv placering med kort afstand til indkøb, uddannelsesinstitutioner, offentlig transport og Odense centrum. Området er oplagt for lejere, der ønsker at bo i et moderne kvarter med både by og natur tæt på. Der hører desuden også en parkeringsplads med til lejligheden.
Aconto er ikke en del af huslejen - denne beregnes direkte til forsyningsselskaberne.
Lyder dette som en bolig for dig eller en du kender, så tøv endelig ikke med at kontakte os for en fremvisning.