Sjældent udbudt lejlighed i Odense C udlejes pr. 01.05.2024. Lejligheden ligger som ugeneret 1. sal (selvom den er registreret som stueetage), kun 2 minutters gang fra gågaderne i Odense. Nabo til Ansgar anlæg og et mæglerstenkast fra Odense Å (der kan ses fra terrassen).
Lejemålets 89 m² er fordelt på en stor og indbydende spisestue/kontor (men lavloftet), i tilknytning til den rummelige stue, der har et dejligt lysindfald gennem de 3 store vinduespartier. Ligeledes i tilknytning ligger det funktionelle køkken, indeholdende komfur, emhætte, opvaskemaskine og køleskab.
Lejligheden har endvidere entré, et stort og lyst soveværelse, samt et dejligt badeværelse med muret brusekabine og udgang til lille altan.
Ejendommen ligger ved Odense Å kun få minutters gang fra Munke Mose, alle indkøbsmuligheder, og en lille cykeltur fra Odense Zoo. Der er offentlig parkering i parkeringsbåse uden for ejendommen, mens bybusserne går lige til døren. Odense Banegård ligger i en afstand på knap 2 km.
Den månedlige leje udgør kr. 7.595,00 + a/c-forbrug kr. 450,00. Der betales 3 mdr. depositum og 1 md. forudbetalt leje.
Mindre husdyr tilladt.