Nu udlejes denne lyse og charmerende 2-værelses lejlighed i attraktive Skibhuskvarteret i Odense C.
Lejemålet indeholder entré, køkken/alrum, badeværelse samt et godt værelse. I begge ender af lejligheden findes en hems, som giver ekstra anvendelige kvadratmeter og god opbevaringsplads.
Lejligheden fremstår lys og indbydende med højt til loftet, hvilket skaber en rummelig og behagelig atmosfære. De to hemse giver desuden fleksible indretningsmuligheder og ekstra plads i hverdagen.
Til lejemålet hører fælles vaskekælder samt eget kælderrum.
Husdyr er ikke tilladt.
Kontakt os gerne for yderligere information eller for at aftale en fremvisning.