Drømmer du om en moderne lejlighed i et attraktivt område? I populære August Have, lige ved siden af Filippas Have, udlejes denne flotte og velindrettede 3-værelses lejlighed på 70 m².
Lejligheden byder på en rummelig entré med elegante indbyggede spots, hvorfra der er adgang til alle boligens rum.
Det stilrene badeværelse er indrettet med flotte fliser, bruseniche med Grohe rainshower, Duravit skabsarrangement med spejl samt egen vaskemaskine og tørretumbler fra Gram. Som en ekstra luksus er der installeret Sonos-højttaler på badeværelset.
Boligen rummer et dejligt stort soveværelse med gode indbyggede skabe samt et ekstra værelse, der er ideelt som gæsteværelse, kontor eller børneværelse. Her er der god plads til seng eller sovesofa, skrivebord og opbevaring.
Køkken og stue er samlet i et lyst og åbent opholdsrum med en naturlig opdeling mellem spiseafdeling og hyggelig tv-stue. Herfra er der direkte udgang til en skøn, sydvendt altan, hvor solen kan nydes det meste af dagen.
Det eksklusive Designa-køkken er udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine fra Gram, og overskabene er forsynet med integrerede spots, som giver et flot og funktionelt lys.
I hele lejligheden er der gulvvarme og smukke lakerede egetræsgulve, som skaber et moderne og indbydende udtryk.
Ejendommen tilbyder desuden:
Elevator og dørtelefon
Eget depotrum i kælderen
Gratis parkering – også med mulighed for opladning af elbil
Blødgøringsanlæg, som reducerer kalkindholdet i vandet
Månedlig husleje
Husleje: 8.096 kr.
Aconto varme: 500 kr.
Aconto vand: 400 kr.
Depositum: 24.288 kr.
En indflytningsklar kvalitetslejlighed med en attraktiv beliggenhed tæt på indkøb, offentlig transport, grønne områder og kort afstand til Odense centrum.
Kontakt os allerede i dag for yderligere information eller en fremvisning.