Lejligheden ligger et stenkast fra gågaden og Odenses kulturliv, tæt på Odense Universitetshospital og Hunderupskolen. Å-stien langs Odense Å er lige om hjørnet, perfekt til den daglige gåtur eller din nye løberute.
Lejligheden er netop gennemrenoveret og fremstår lys og rolig med hvide vægge, høvlede originale plankegulve og store sprossevinduer med udsigt til grønne omgivelser. Der er en stor stue med åbent køkken, et separat soveværelse og et nyere badeværelse med gulvvarme.
Køkkenet er nyt fra Kvik med hvide fronter, mørk bordplade, hårde hvidevarer fra Bosch, opvaskemaskine og integreret køle/fryseskab.
Badeværelset er nyere og indrettet med brus, væghængt toilet, grå gulvfliser og store hvide vægfliser. Naturligvis med gulvvarme.
Hele lejligheden har netop fået nye lydisolerende VELFAC-vinduer, så du bor centralt uden at høre byen.
Lejligheden er ledig nu, og vi er i gang med de første fremvisninger. Skriv til os her på Boligportal med din ønskede indflytningsdato, og hvornår du kan komme til fremvisning, så vender vi hurtigt tilbage.
Vi glæder os til at høre fra dig.