Dejlig 2-værelses lejlighed på 1. sal i centralt beliggende ejendom i det dejlige og eftertragtede Skibhuskvarter. Lille entre med garderobe, stort køkken med god plads til spisebord, dejlig lys stue med udgang til altan. Meget stort soveværelse med skabe. Mindre bad/toilet med indgang fra entreen. Lejligheden har en stor sydøstvendt altan og der er fælles have og vaskekælder. Ejendommen ligger tæt på banegården, letbanen, havnen og en god handelsgade.