Velkommen indenfor i denne dejlige 3-værelses lejlighed, der er perfekt til parret, veninderne eller den lille familie.
Med en lejlighed i Slagteribyen bor du i gå- og cykelafstand til centrum, banegården, havnebadet, Kongens Have og gågaden. Du har desuden kun 2,3 kilometer til Odense Universitetshospital og 5,5 kilometer til Syddansk Universitet.
Lejlighedens 64 kvadratmeter fordeler sig på et dejligt opholdsrum bestående af kombineret køkken-alrum og stue, 2 gode værelser samt et moderne badeværelse med smukke klinker, vaskesøjle fra Electrolux, væghængte elementer samt separat bruseniche.
Køkkenet er opført i stilrene og tidløse kvalitetselementer fra HTH-køkkener og indeholder desuden opvaskemaskine, så opvasken let kan klares i en travl hverdag.
Fra opholdsrummet har du udgang til lejlighedens dejlige altan.
OBS. Billeder er fra den etablerede prøvebolig. Se plantegning for retvisende planløsning.
Kontakt os endelig, hvis du ønsker en fremvisning!