Lejligheden er beliggende på Gartnerhaven i det centrale Odense, hvor du bor med kort afstand til både gågaden og gode indkøbsmuligheder. Området er roligt og velplaceret med let adgang til offentlig transport, herunder letbanen, som kører tæt forbi. Beliggenheden gør det nemt at komme rundt i byen, samtidig med at du har grønne områder inden for rækkevidde.
Lejemålet er en stor og dejlig 2-værelses lejlighed. I dette lejemål er der virkelig kræset om detaljerne, der er nemlig rigtig god rummelighed i køkkenet, så du har plads til hverdagens remedier. Samtidig er rummene indbydende og lyse, generelt et hjem, hvor det er nemt at føle sig til rette fra første dag. Her får du blandt andet moderne komfort i klassiske rammer. Lejligheden er udstyret med vaskemaskine og opvaskemaskine, der gør hverdagen lidt lettere.
Praktisk info:
- Udover huslejen betales der til udlejer for varme, beløbet figurerer under a conto forbrug.
- El og antenne opkræves direkte fra de pågældende forsyningsselskaber.
Adgang til:
- Fællesvaskeri
- Fælles gårdanlæg
- Cykelparkering
- Depotrum