Veludnyttet og lys lejlighed på 62 m², beliggende på 7. sal – øverste etage, i enden ved vandet, med elevator. Ejendommen er opført i 2016 og ligger i Promenadebyen på Odense Havn. Placeringen giver sol- og lysindfald hele dagen og en udsigt over havnen og Åløkkeskoven, som få lejligheder i Odense kan matche.
Lejligheden rummer:
- Entré med god plads til opbevaring
- 2 gode værelser – oplagt til par, single med hjemmekontor eller to, der deler
- Lyst, rummeligt køkken med alle hårde hvidevarer, inkl. opvaskemaskine
- Spiseplads/stue i forlængelse af køkkenet
- Stort badeværelse med gulvvarme, bruseniche og kombineret vaskemaskine/tørretumbler
- Solrig, vestvendt altan på 9 m² med udgang fra stue/køkken – aftensol og havneudsigt
- Aflåst kælderrum samt cykelparkering i privat p-kælder
- 100 timers gratis parkering om måneden (registreres via app)
- En lille hund eller kat er tilladt
Beliggenhed: Midt i havnemiljøet med Byens Ø, Nordatlantisk Hus (restaurant/café), Fodboldfabrikken, beachvolley, minigolf, crossfit og sandstrand som nærmeste naboer. 50–250 m til Odense Havnebad, Storms Pakhus og City Campus – ca. 800 m til banegården.
Fortæl kort om dig selv/jer i din henvendelse, så vender jeg hurtigt tilbage.