Skøn og lys 2-værelses lejlighed udlejes i Dalum.
Om lejligheden:
Når du træder ind i lejligheden, mødes du af en rummelig entré med et praktisk indbygget skab og god plads til overtøj og opbevaring. Til højre ligger det flotte og velholdte badeværelse, og til venstre finder du det nye, moderne køkken. Køkkenet – inkl. alle hårde hvidevarer – bliver helt nyt og monteres umiddelbart inden indflytning.
Soveværelset byder på fin plads og er udstyret med et indbygget skab, der giver gode opbevaringsmuligheder. Den lyse og indbydende stue har generøse vinduespartier, der giver et skønt naturligt lysindfald, og herfra er der adgang til en lukket altan, hvor du kan nyde rolige stunder året rundt.
TIl lejligheden hører et kælderrum, og der er fællesvaskeri i ejendommens kælder. Der er gratis parkering foran ejendommen.
Området:
Lejligheden er beliggende i Floravænget i Dalum - et roligt og attraktiv område, hvor du er tæt på både natur, indkøb, spisemuligheder, og både centrum, SDU og UCL er i cykelafstand.