Nu udlejes en imponerende 201 m² stor 5-værelses bolig på 4. sal i en tidligere fabrik, der i 2025 er blevet omdannet til moderne lejeboliger med respekt for bygningens industrielle historie. Her er fyldt med charmerende detaljer, rigtig god lofthøjde, luksuriøse materialer og gennemtænkt arkitektur i en bolig, der samtidig har alle bekvemmeligheder:
Privat parkering, ladestander til elbil og et nyanlagt gårdrum med grønne omgivelser herunder bygningens egen legeplads, siddeområder, udendørs fitness kun for beboere m.m. – midt i byen. Boligen er den eneste på etagen, hvorfor elevatoren fører direkte ind i entréen, hvilket skaber en særlig følelse af privatliv og eksklusivitet.
Lejligheden er desuden forsynet med indbygget aircondition til de varme dage, og så er der selvfølgelig depotrum, aflåst cykelparkering, egen vaskemaskine og tørretumbler og indlagt fiberinternet i boligen.
Boligen indeholder ud over den store entre med direkte adgang fra elevatoren et badeværelse, stort køkken-alrum med direkte adgang til balkonen, 2 soveværelser med eget marmorbadeværelse en suite, 1 tårnværelse med rå murstensvægge samt 1 hems med plads til en dobbeltseng.
Det skræddersyede snedkerkøkken i egetræ er udført med fingertappede samlinger og udstyret med kvalitets hårde hvidevarer, vinkøleskab og køkkenø med integreret vask og armatur - og to opvaskemaskiner. Alt er gennemtænkt med både funktion og æstetik for øje.
Kontakt os i dag via Boligportal for flere informationer eller for at aftale en fremvisning af boligen. Indflytningsdato efter aftale.
Også mulighed for at leje boligen møbleret - kontakt os for at høre mere om denne mulighed.