På Platanvej er to smukke og karakterfulde ejendomme under opførelse. Her mødes klassisk arkitektur, kompromisløs kvalitet og moderne komfort. De to ejendomme har hver deres særprægede udtryk – den ene i lyse, elegante nuancer og den anden i en mørkere, teglinspireret stil. Fælles for dem er de stærke arkitektoniske detaljer, store vinduespartier og harmoniske proportioner, som naturligt indpasser sig i Hunderupkvarterets klassiske arkitektur.
Boligen:
Hver ejendom indrettes med to lejligheder med vandret skel, og boligerne er disponeret med fokus på funktionalitet, komfort og gode lysforhold. I stueplanslejligheden er der store terrasser og i 1. sal lejlighederne er der altan.
Boligerne rummer et stort og lyst køkken/alrum med direkte adgang til have eller altan samt en rummelig stue. Master bedroom har eget badeværelse, mens boligen desuden indeholder to ekstra værelser og endnu et komplet badeværelse, centralt placeret med nem adgang for både familie og gæster.
Boligerne fremstår lyse og tidløse med filtede vægge og eksklusive, slidstærke og massive slibensgulve. Materialer og overflader er nøje udvalgt med fokus på et elegant udtryk, høj kvalitet og lang holdbarhed.
Multiform køkkener udført i et elegant snedkeriudtryk, hvor design, funktionalitet og materiale og kvalitet går hånd i hånd. Hvidevarerne er fra Siemens, og gennem hele boligen er der valgt løsninger fra kvalitetsproducenter, hvor både æstetik og funktion er i højsædet.
Badeværelserne er udført med store kvalitetsfliser, moderne brusenicher og eksklusive detaljer. Alle armaturer i boligen er fra VOLA, som med sit ikoniske danske design tilfører et tidløst og gennemført udtryk. VOLA-armaturerne er valgt for deres kombination af æstetik, funktionalitet og høje håndværksmæssige kvalitet.
Der er tænkt grundigt over opbevaringsmulighederne med en fuld garderobevæg og en stor, lukket garderobe. Hertil kommer et praktisk bryggersområde med vaskesøjle, et separat teknikrum.
Generelt er der ikke gået på kompromis med materialevalg eller detaljer. Fra køkken og badeværelser til gulve, vinduer, døre og øvrige faste installationer er der lagt vægt på materialer og løsninger i den højeste kvalitet. Resultatet er boliger, hvor eksklusivitet ikke blot ses, men også mærkes i hverdagen.
Vinduer og døre udføres energivenligt med klassiske sprosser, som understøtter ejendommenes arkitektur og samtidig bidrager til et behageligt indeklima.
Udenfor er arkitekturen tænkt sammen med de grønne omgivelser, så udearealerne bliver en naturlig forlængelse af boligerne. Den fælles have anlægges med græs, nye træer og laurbærbeplantning, mens terrasser og altaner orienteres mod både syd og nord.
Slotsgrusstier leder gennem området og skaber naturlige opholdszoner, hvor man kan nyde de grønne omgivelser. Der etableres desuden fælles cykelparkering og veldefinerede opholdsarealer med god afstand til skel og nabogrunde.
Resultatet er et harmonisk boligmiljø med fokus på kvalitet, privatliv og grønne omgivelser – skabt til et moderne liv i klassiske og tidløse rammer.
Området:
Platanvej ligger i Hunderupkvarteret, et af Odenses attraktive og eftertragtede boligområder. Her møder elegante villaveje smukke arkitektoniske traditioner og grønne omgivelser tæt ved Odense Å.
Beliggenheden giver kort afstand til et bredt udvalg af caféer, restauranter og vinbarer samt indkøb og specialbutikker. Samtidig er der nem adgang til grønne stier, å-landskaber, kultur, teater og byliv. Offentlig transport og gode cykelruter gør det let at komme rundt i byen.
Hunderupkvarteret tilbyder dermed en særlig kombination af ro, natur og byliv – et attraktivt område, hvor den klassiske atmosfære møder det moderne Odense.
Parkeringsplads kan lejes for 1.000 kr. pr. måned.
Boligen står klar til indflytning den 1. marts 2027.