Flot renoveret og eksklusiv 5-værelses lejlighed med elevator, altan og egen parkering i Odense C
På attraktive Holsedore udbydes denne rummelige og velrenoverede lejlighed, som kombinerer moderne komfort med klassiske detaljer – midt i Odense centrum.
Lejligheden er beliggende i en velholdt ejendom med elevator og byder på et stort og indbydende spisekøkken med stilrene lamellåger, integrerede hvidevarer, vinkøleskab og god plads til både madlavning og samvær. Fra køkkenet er der udgang til en dejlig altan. I forlængelse af entré finder du desuden et fantastisk bryggers med både opbevaringsplads samt vaskemaskine og tørretumbler.
Den store, lyse stue vender mod Holsedore og har flotte franske døre samt lyse gulve, som skaber en behagelig og indbydende atmosfære. Derudover rummer boligen 3 gode værelser, hvoraf to har originale indbyggede skabe, der tilfører både charme og praktisk opbevaring. Som lejer får du ikke kun en altan, men også dejlige franske altaner, hvorfra der er rig mulighed for at åbne op til udluftning og nyde sommeren.
Badeværelset er moderniseret med flotte klinker, god skabsplads og bruseniche. Hertil kommer et ekstra gæstetoilet.
En sjælden bonus i centrum er den private parkeringsplads, som medfølger lejligheden.
A conto dækker vand og varme.
Kontakt os gerne for en fremvisning.