Super lækker og moderne lejlighed i Odense S udlejes.
Gyldenhusvej er beliggende i det nye område i Skt. Klemens, der er tæt på alle Odense' mange muligheder og tilbud. I Skt. Klemens er man blot 10 minutters køretur fra Odense og universitetet.
Lige uden for døren er der ligeledes et utal af muligheder med offentlig transport, der kører mange gange hver time.
Skt. Klemens har meget at byde på, og det inkluderer blandt andet indkøbsmuligheder i form af Rema - dette blot 700 meter fra ejendommen.
Er man til en løbetur i naturen, har man god mulighed for dette, da området er beliggende tæt på marker og naturområder.
For børnefamilier er området det perfekte sted. Indenfor for 600 m findes der integreret daginstitution, fritidsordning samt Skt. Klemens skolen som går til og med 9. klasse.
I området er der opført helt ny lukket boldbane, legeplads samt en sanse-sti.
Lejligheden som er beliggende på 1.sal er indrettet med 3 værelser samt et stort badeværelse. I lejligheden er køkken-alrum og stue i åben forbindelse med hinanden, hvor der er direkte udgang til en altan.
Lejligheden er opført i kvalitetsmaterialer overalt og efter nogle af de nyeste energikrav. Køkkenet i tidløst design fra HTH er installeret med køle-/fryseskab, indbygningsovn, samt induktionskogleplade i stål. Derudover er der mulighed for at installere egen opvaskemaskine.
Der er et stort badeværelse i HTH-design med bruseniche og med plads til vaskesøjle.
Der er opført depotrum/skur på terræn, og der er fælles parkeringsmuligheder ved siden af lejlighederne.
Forbrug af el, vand og varme afregner lejer direkte til værkerne.
Husdyr ikke tilladt i lejlighederne.