Denne lyse og velindrettede 1. salslejlighed i et rækkehus fremstår flot nyrenoveret og klar til indflytning. Her får du et indbydende hjem med egen privat have og mulighed for parkering på egen grund. I kælderen har man egne rum med mulighed for hobbyrum eller opbevaring.
Lejligheden byder på et skønt køkken-alrum med nyt køkken i klassisk, lyst design og god plads til både spisebord og opholdsområde. Der er i alt tre gode værelser, som gør boligen ideel til både par, en lille familie eller 2-3 personer, der ønsker at dele.
Badeværelset er moderniseret med pæne fliser, separat bruseniche og vaskefaciliteter. Vinduerne er relativt nye og sikrer et behageligt lysindfald i hele boligen.
Der medfølger desuden flere gode kælderrum til egen benyttelse.
Lejligheden er registreret med 77 m² i BBR, men fremstår med et samlet ejerlejlighedsareal på 107 m² og opleves virkelig veludnyttet.