Lejlighed på 101 m² beliggende på 2. sal i Rosensgade, centralt i Odder og i kort gåafstand til bymidten og gågaden.
Lejligheden indeholder et stort opholdsrum med trægulve og flere store vinduespartier, som giver et godt lysindfald. Derudover er der et separat værelse med indbyggede skabe.
Køkkenet er rummeligt og har god skabs- og bordplads samt hårde hvidevarer (køleskab med frys samt opvaskemaskine). Badeværelset er stort og indeholder både bruseniche og badekar.
Lejemålet udlejes tidsbegrænset til og med 31. marts 2027 som følge af planlagt ombygning af ejendommen. Der kan eventuelt blive mulighed for forlængelse, men dette kan ikke garanteres på nuværende tidspunkt.