2 1/2 værelses lejlighed med kammer udlejes, til rolig og moden person.
Lejligheden er en kvistlejlighed på 3. sal, beliggende i ældre ejendom centralt i Nykøbing F.
Den indeholder lille hyggelig stue, separat toilet med brusekabine, ældre køkken uden hvidevarer, samt separat soveværelse og et kammer.
Der er skråvægge i lejligheden, støbejernsvinduer i køkken, kammer og bad. I de øvrige rum er der vinduer med forsatsvinduer.
Lejligheden fremstår i pæn stand, med afhøvlede gulve.
Den månedlige husleje udgør pt. kr. 3.375 om måneden, ekskl. øvrige forbrugsudgifter. Aconto varme udgør pt. kr. 650 mdl.
Der forefindes cykelkælder samt lille møntvaskeri.
Ved indgåelse af lejekontrakt, skal der udover 3 mdrs. forudbetalt husleje, betales depositum svarende til 2 mdrs. husleje.