Nyistandsat og charmerende lejlighed på hele 160 m² med masser af plads og en attraktiv beliggenhed centralt i Nakskov.
Lejligheden byder på 3 store soveværelser, en rummelig stue med store vinduespartier, som giver et fantastisk lysindfald og direkte adgang til en dejlig stor tagterrasse på ca. 150 m2. Her kan du nyde udsigten over byen og de hyggelige omgivelser.
Derudover indeholder lejligheden badeværelse med brusekabine samt separat toilet.
Beliggende på 2. sal med flot udsigt over Nakskov, og med gode parkeringsmuligheder tæt ved ejendommen.
En ideel lejlighed til dig, der ønsker masser af plads, charme og en central placering tæt på byens muligheder.