Nu udlejes denne helt særlige lejlighed på hele 155 m² med en fantastisk beliggenhed på Havnegade i Nakskov.
Lejligheden byder på en smuk udsigt over havnen, ikke mindre end to altaner, et stort åbent køkken/alrum og to toiletter. Her får du en bolig med masser af charme og flotte detaljer – blandt andet sildebensparket i stuerne, ældre plankegulve i værelserne og fine originale detaljer, som giver lejligheden en helt særlig atmosfære.
Boligen rummer desuden 2 gode værelser, en lang lys fordelingsgang, hyggelige opholdsrum og en dejlig altan/terrasse mod gårdmiljøet og en mod havnen. En lejlighed for dig, der ønsker at bo centralt, rummeligt og med en beliggenhed ud over det sædvanlige.