I Strib Udlejes dejligt rækkehus i 2 plan. Boligerne er lavenergi huse med egen have, parkeringsplads, skur og overdækning til cykler, barnevogne mv - alt hvad den moderne familie har brug for.
Boligen er i 2 etager og består i stueplan af entre, bryggers med toilet og plads til vaskemaskine og kondenstørretumbler, dejlig lys stue i åben forbindelse med køkkenet, der er lyst og fyldt med skuffer og skabe, så der er rigelig med opbevaring. Fra stuen er der direkte adgang til egen have.
På 1. sal er der 3 store soverum og der er skabe i alle rum samt et stort lækkert badeværelse. Her er der dejlig med bordplads og masser af opbevaringsplads og skøn stor brusekabine.
Alle skabe i boligen er fra HTH.
Der er gulvvarme i alle rum, dog ikke i soverummene.
Der medfølger komfur og emhætte i boligen, og øvrige hvidevarer skal lejer selv medbringe.
Det er tilladt at holde 2 mindre husdyr i boligen, og skal der holdes hund skal den godkendes af udlejer og der skal også indbetales en ekstra måneds forudbetalt leje.
Billederne på annoncen er fra et lignende byggeri, vi har opført.
Er du interesseret i en af boligerne er du velkommen til at ringe til os.