Hyggeligt murstenshus med decra tag i rødt. Foruden hovedhuset findes der til ejendommen en tilbygning. Tilbygningen er indrettet med værksted samt fyr fra 2012. Fra tilbygningen er der adgang via en overdækket udestue med brændeovn til hovedhuset. Et oplagt rum til at nyde de sene aftenstimer og den gode kop kaffe. I hovedhuset kommer man ind i en fordelingsgang med flotte nyere gulve og med opgang til første salen. Forenden af fordelingsgangen findes et veludnyttet badeværelse med god plads og bruseniche. På badeværelset er der klinker fra gulv til loft samt nyere træloft med opsatte spots.
I fordelingsgangen er der indbyggede skabe med plads til opstilling af vaskemaskine og tørretumbler. Husets køkken er med elementer i bøg og hvidt. I tilslutningen til køkkenet er der en hyggelig spiseplads indrammet med flotte træpaneler, som giver endnu et bidrag til husets charmerende stemning.
Fra køkkenet er der adgang via husets hovedentre til husets stue, som rummer god plads til både sofagruppe og spisebord. Et lyst rum med nye trægulve der let indrettes til masser af gode stunder med besøg fra nær og fjern.
Førstesalen består af gavlværelse med rundbuevindue, repos som i dag benyttes til kontor samt mindre stue og rum perfekt som soveværelse. På første salen er der frilagte bjælker og flotte nyere ensartede trægulve i alle værelser.
Huset ligger på en grund med en mindre og let overskuelig have, hvor den flotte udsigt ud over egnens marker frit kan nydes fra solterrassen.
Det vil glæde os at byde dem velkommen i de skønne og rolig omgivelser på True Hovedgade.
Lejemålet har energimærket: Energiklasse D