Attraktiv 2-værelses lejlighed i stueplan i en rolig ejendom med i alt 6 lejemål.
Fra opgangen, som kun deles med lejligheden på 1. sal, træder man ind i lejlighedens store rum.
Her er køkken/alrum ind mod gården i den ene side og stue ud mod Korsør Bibliotek og med udsigt mod flådestationen i den anden side. Rummet er dejligt lyst med lysindfald fra begge sider.
Fra dette rum er der adgang til soveværelse, som ligger ind mod det rolige gårdmiljø, og ligeledes adgang til lejlighedens rummelige badeværelse.
Både køkken og badeværelse fremtræder nye, pæne og velholdte.
Lejligheden er nyistandsat og har foruden egen vaskemaskine også et opbevaringsrum. Der er gulvvarme i lejligheden.
Generelt må lejligheden betragtes som værende seniorvenlig.
Ejendommen er nabo til de store grønne områder i Korsør Bypark og den gamle banegårdsplads, samt hovedbiblioteket. Fra lokationen er der kort til vandet, og mulighed for og adgang til smuk natur, Der er kort til indkøb hos både Rema1000 og Aldi og dertil kort til Korsør Centrum. Ejendommen har et hyggeligt fælles gårdmiljø.
Lejligheden overtages allerede fra 1. januar 2026, hvis det ønskes.