Flot og indbydende nyrenoveret 3-værelses lejlighed i forskudt plan – centralt beliggende
Nu udlejes en flot og lys 3-værelses lejlighed, som i øjeblikket er under renovering. Lejligheden fremstår indbydende med moderne materialevalg og en spændende planløsning i forskudt plan, der skaber dynamik og rummelighed.
Boligen byder på gulvvarme, flotte Troldtekt-lofter og en god loftshøjde, som tilsammen giver et stilrent udtryk og en behagelig akustik.
Lejligheden er indrettet i forskudt plan med entré, badeværelse og køkken på det øverste niveau, mens stue og to værelser er placeret på det nederste niveau.
Der er mulighed for tilslutning af både egen vaskemaskine og tørretumbler.
Ejendommen er centralt placeret med kun få hundrede meter til letbanen, hvilket giver nem og hurtig adgang til byens øvrige faciliteter. Derudover er der parkering i gården samt adgang til fælles have/plæne.
Bemærk: Lejligheden er under renovering, og de viste billeder er fra før renoveringen.