I Jernbanegade, i baghuset mod Koldinghus, udlejes en lys og rummelig 2-værelses lejlighed. Lejligheden har en attraktiv og central placering med kort afstand til gågaden, Koldinghus, IBC, universitetet samt byens faciliteter og butikker.
Lejemålet indeholder entré, køkken, soveværelse, stue/spisestue samt badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Der er desuden adgang til en stor fælles terrasse og mulighed for depotrum.
Ønskes parkering, kan parkeringsplads lejes inden for 200 meter fra ejendommen.
Husdyr kan godkendes efter aftale.
Kontakt os for yderligere information eller for at aftale en fremvisning.