På en særdeles attraktiv beliggenhed i Kolding er opført 47 energivenlige lejligheder med unik beliggenhed direkte ved Kolding Ådal. De lyse lejligheder har en skøn beliggenhed med naturen direkte udenfor døren, men samtidig blot en kort gå- eller cykeltur for Koldings sprudlende bymidte, hvor du finder alt fra gode restauranter og caféer, butikker og kulturoplevelser i særklasse.
Lejlighederne er opført i varierende planløsninger og størrelser, der fordeler sig på to til fem værelser. Stadionhavens unikke placering i rolige og naturskønne, men samtidig bynære omgivelser gør, at lejlighederne er aldeles attraktive for en bred målgruppe.
Denne lyse lejlighed indeholder et stort og rummeligt køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er lystog indeholder alt i hårde hvidevarer, mens det store alrum har plads til både spisebord samt stuemøbler. Lejlighedens soveværelse er stort og rummeligt med to faste garderobeskabe samt plads til en dobbeltseng. Lejlighedens badeværelse er opført i enkle og moderne materialer, og indeholder bruseniche, toilet, håndvask med skabsplads samt vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Fra alrummet er der udgang til altan.