God lejlighed med central beliggenhed, altan og parkeringsplads. Det er en stuelejlighed som er højt beliggende uden indsyn fra forbipasserende på fortov eller gaden. Her er god plads - dejlig lys og rummelig stue med plads til både spisebord og sofa – samt sydvestvendt altan, hvor man kan sidde ugenert. Badeværelse, med lyst sanitet, lyse klinker og skydedør. Køkkenet er et pænt hvidt vinkelkøkken med praktisk god skabs- og bordplads - og mulighed for en lille spiseplads. Der er et rigtig godt ekstra værelse, som kan indrettes til eksempelvis børne/gæsteværelse, kontor, spisestue. Godt regulært soveværelse med pænt gulv og klædeskab. Der er fælles kælder med vaskefacilitet, cykelrum og opbevaringsmulighed i depotrum og stort skab. Bag ejendommen hyggeligt fælles haveareal samt parkering.