Afdelingen ligger ved Konsul Graus Gade, Vennegade, Villagade, Zahnsgade og Skovbogade centralt i Kolding. Boligerne består af lejligheder og rækkehuse på 1-4 værelser samt ungdomsboliger på 1-2 værelser. Bebyggelserne er opført i 1982. Hver lejlighed har en fransk altan og til flere af rækkehusene medfølger egen have. I afdelingen er der også parkeringspladser og fælles vaskeri. Boligområdet ligger i midtbyen med kort gåafstand til diverse indkøbsmuligheder samt offentlig transport.