I smukke omgivelser tæt på Nordstranden i Kerteminde, tårner Sortekilde sig op i landskabet.
Husflidshøjskolens gamle park og gårdhave er indrettet til grønne fællesområder. Der er parkering i den nordlige ende af grunden ud mod Gedskovvej og alle arealer i området forbindes via små stisystemer.
Boligen lejes ud til interesserede der kan se sig selv bo i Seniorbofællesskab og er +50 år og uden hjemmeboende børn.
Man skal være opnoteret hos os for at komme i betragtning. Internetnummeret/brugernummeret til ansøger skal oplyses, før kontrakt kan udskrives.
Udgifter til Seniorbofællesskabet (betales direkte til Bofællesskabets kasserer): Startgebyr kr. 150 og kr. 50 per mdr.
Fællesudgifterne i huslejen dækker inventar- og driftsudgifter til vores fællesrum/terrasse.
Bofællesskabet består af 11 lejligheder og er af nyere dato. Der findes et fællesrum, som bliver brugt til fælles aktiviteter og kan betragtes som ens udvidede dagligstue. Rummet kan reserveres til egne private arrangementer.
Der afholdes et fællesmøde hvert kvartal, hvor aktuelle emner for bofællesskabet kan blive taget op på dagsordenen. Vi arbejder efter demokratiske principper, gensidig respekt og tolerance. Det forventes, at indflyttere er selvhjulpne, deltager aktivt i fællesskabet, men bevarer også retten til at være sig selv. Bofællesskabet har vedtaget deres egne demokratiske love samt nedsat udvalg ansvarlig for forskellige områder. Alle forventes at være aktive i udvalgsarbejdet.
Bofællesskabet har fællesspisning en gang om måneden. Beboerne er delt op i grupper, som skiftes til at lave mad. En badegruppe går et par gange om ugen ned og bader kl. 7:30. Hver tirsdag mødes strikkeklubben fra 10-12, dog mest om vinteren.
Aktiviteter startes op efter behov og lukkes igen, når behovet forsvinder. Om sommeren bliver der impulsivt arrangeret grillaftener.
Du skal fremsende en motiveret ansøgning, såfremt du ønsker at komme i betragtning til boligen.
Så frem du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os og få kontakt til kontaktpersonen fra ventelisteudvalget.
Vi gør opmærksom på, at der er varslet en mindre huslejestigning pr. 1/7-24.
Kontakt os allerede i dag.