Små fem minutters gang fra Høje Taatrup Station ligger denne store, lyse endelejlighed nu klar til overtagelse.
Der er tale om en rummelig fireværelses lejlighed, foruden en stor, stue med udgang til en fin altan. Fra altanen er der frit udsyn over bebyggelsens grønne og velpassede arealer samt Gadehavens Fodboldbaner lige ved siden af. Ole Rømer-Skolen ligger lige rundt om hjørnet, og der er også kun få minutters gang til Daginstitutionen Lunden samt nærmeste indkøbscenter. Lejligheden kan snildt huse en børnefamilie, og foruden værelserne og stuen rummer den både et badeværelse og et toilet samt en entré og et køkken med plads til vaskemaskine og opvaskemaskine. I bebyggelsen er der både parkeringsmuligheder, legeplads samt fitnesscenter og svømmehal, og i kælderen er der et depotrum, der hører til lejligheden.