Svanemærket 4. værelses med havudsigt over Øresund.
Duften af hav og Amager Strands smukke natur, er rammen for det innovative, svanemærkede byggeri Havglimt, som er bygget i 2024. Ejendommen er opført med miljørigtige materialer med fokus på indeklima, kvalitet og holdbarhed. Bo i pagt med naturen og samtidig kun 10 minutter fra Kongens Nytorvs og Københavns pulserende byliv.
Boligen er lys og velindrettet og indeholder alt i hårde hvidevarer.
Fra boligens entré finder man et moderne og lyst badeværelse i lækre materialer fra HTH, indeholdende både vaskemaskine samt tørretumbler.
Til venstre fra entréen finder man et godt børneværelse eller kontor med indbygget skab fra HTH samt udgang til en lækker altan, hvor morgen kaffen kan nydes.
Herefter kommer det store soveværelse med indbygget 2m skydelåge skabe fra HTH.
Herefter træder du ind i boligens hjerte – det store lyse køkken alrum og stuen.
Det moderne HTH køkken indeholder opvaskemaskine, køle-/fryseskab, induktions kogeplade, emhætte samt ovn. En ekstra lækker detalje er vinkøleskabet til 17 flasker vin med 2 temperaturzoner. En køkkenø med udhæng til siddepladser, skaber hygge og samvær i køkkenet mens der laves mad.
Fra køkken alrum er der udgang til lejlighedens anden store lækre hjørnealtan, der vender ind mod det hyggelige grønne gårdrum.
Et hyggeligt gårdrum danner baggrund for afslapning og hyggelige stunder. Gårdrummet er indrettet med borde/bænke områder, en lille legeplads samt masser af frugttræer og bærbuske, som kan nydes i sæsonen.
Ejendommen er udstyret med elevator og p-kælder, hvor det er muligt at leje sin egen p-plads.
Det skønne miljø omkring Amager Strandpark med Københavns længste strand, danner rammen for et væld af aktiviteter: Beachvolley, basketball, fodbold, træningspavilion, strand håndbold, dykning, kajak, kite – og windsurfing, havsvømning, lystfiskeri eller bare en dejlig løbetur på strandpromenaden. Badeanstalten Helgoland trækker mange vinterbadere til og er en populær perle hele året rundt.