Om boligerne
På Vejlesvinget og Dagmarhaven udlejer vi 1- til 5-værelses boliger på 50-156 m2. Vejlesvinget er til dig, der ønsker en nem hverdag i et familievenligt område omgivet af naturen, og samtidigt gerne vil have en top moderne lejebolig.
INDE:
Boligerne har et indbydende køkken fra HTH, som forlænges af et alrum med god plads til gæster og samvær. Hertil kommer der et køle/fryseskab, en kogeplade, emhætte samt en opvaskemaskine.
Boligerne rummer et soveværelse, og afhængigt af størrelsen på boligen er der plads til børneværelse, kontor, krea-rum, eller hvad der ellers er brug for. Derudover har størstedelen af lejlighederne et depotrum i selve boligen, og enkelte lejligheder har depot i kælderen. Badeværelserne er lyse med ægte spa-stemning, nogle lejemål har endda badekar. Der er vaskemaskine, tørretumbler og armatur fra Grohe. Enkelte boliger vil også få glæde af et skønt walk-in garderobeskab.
NB. De viste billeder af lejemål kan være fra et andet men tilsvarende lejemål i samme ejendom. Mindre afvigelser kan derfor forekomme.
UDE:
Størstedelen af lejlighederne har enten en privat altan, terrasse eller en tagterrasse. Flere af lejlighederne har tilmed både altan og tagterrasse. Flere af de højest placerede lejligheder har udsigt ud over området og Køge Bugt.
FÆLLESAREAL:
Gårdmiljøet byder på grønne fællesarealer og åbne gårdhaver, hvor man kan hygge sig med en god bog, eftermiddagskaffen eller måske et slag kongespil med naboen. Der er ligeledes en sjov og indbydende legeplads i naturfarver, hvor de yngste lejere kan lege og have det sjovt. Udearealerne lægger i sin helhed op til dyrkelsen af det gode naboskab med plads til fordybelse og leg. Her er der plads til alle.
PARKERING:
Der er parkering i ejendommenes to parkeringskældere, men der er også enkelte pladser i terræn. El-bilsejere kan glæde sig over 10 el-ladestandere fra Clever i p-kælderen i bygning B.
Der vil være cykelparkering i bygningernes gårdrum.
HÅRDE HVIDEVARER:
Alle lejligheder indeholder køle- og fryseskab, opvaskemaskine, indbygningsovn, keramiske kogeplader samt emhætte, vaskemaskine og tørretumbler.
OPVARMNING:
Boligerne opvarmes med gulvvarme.
HUSDYR:
Katte: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde én indekat på adressen. Udekatte er ikke tilladt.
Hunde: Der kan søges om tilladelse til at holde hund.
Andre dyr: Kontakt os for mere information.
ELEVATOR:
Der er elevator i alle opgange.
Om området
Ejendommen er omgivet af naturskønne områder - alt fra strand, til sø og skov. Her vil der være rig mulighed for at fordybe sig i naturen med gode cykel- og gåruter, samt sjove og udfordrende vandaktiviteter. Vallensbæk Strand er kendt for sin store lystbådehavn og sin flotte badestrand, der ligger blot 1,5 km fra lejlighederne.
Med både busstoppested og S-tog i baghaven er den offentlige transport lige ved hånden, og på bare 20 minutter kan man træde ud på perronen på Københavns Hovedbanegård. I 2025 bliver infrastrukturen endnu bedre, når det første letbanetog ruller ind i Vallensbæk. Vil man derimod hellere tage bilen, ligger tilkørslen til motorvejen kun 1 km væk.
Indkøb kan ikke gøres lettere, da der i stueetagen af Bygning A ligger et supermarked. Med andre ord så er det en ideel placering for dig, som vil have alt lige ved hånden.
Afstande til:
Indkøb: 0 meter
Bus: 50 meter
Daginstitution: 200 meter
Motorvej: 1 km
Vallensbæk Station: 1 km
Strand: 1,5 km
København: 16 km