På en rolig og hyggelig adresse i Bastiansminde på Amager udlejes denne helt særlige bolig, som i 2025 er gennemgribende istandsat og ombygget med stor sans for materialer, lys og arkitektur.
Boligen er registreret med 88 m² boligareal i BBR. Hertil kommer en smukt gennemrenoveret, isoleret og fuldt integreret førstesal, som rummer tre flot indrettede rum. Førstesalen er ikke godkendt til beboelse og indgår derfor ikke i det registrerede boligareal, men bidrager til husets samlede indretning og rummelighed.
Huset byder desuden på to nye badeværelser, et imponerende køkken-alrum og dejlige opholdsrum. Udendørs er der flere skønne opholdsmiljøer med terrasse, have og en mindre, privat gårdhave.
Allerede når man træder ind, fornemmer man husets gennemførte stil. Entréen giver adgang til et nyt og elegant gæstebadeværelse med bruseniche samt til boligens store soveværelse. Herfra er der adgang til en praktisk skabsgang og videre direkte til et stort, nyindrettet badeværelse med både badekar og separat bruseniche. Fra badeværelset er der desuden udgang til en lille afskærmet terrasse/gårdhave med udebruser.
Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum og den tilstødende stue. Her åbner boligen sig for alvor op med loft til kip, ovenlys og smukke træbeklædte loftsflader, som giver rummene både varme og karakter. Det nye køkken er rummeligt indrettet med masser af skabs- og arbejdsplads, stor køkkenø og god forbindelse til spiseafdelingen.
Køkken-alrum og stue hænger naturligt sammen, men indretningen skaber samtidig forskellige opholdszoner. De store vinduespartier og ovenlysvinduer sørger for et flot lysindfald, og fra både alrum og stue er der direkte forbindelse til husets udearealer.
Fra alrummet er der udgang til en hyggelig, mere intim terrasse, mens stuen åbner direkte mod den større terrasse og haven. Det giver en rigtig fin sammenhæng mellem inde og ude og gør haven til en naturlig del af boligen i sommerhalvåret.
En smuk trætrappe fører op til 1. sal, hvor en åben gangbro/repos med glasværn svæver over opholdsrummene og giver kig ned til både stue og alrum. Kombinationen af træ, glas, loft til kip og ovenlys er med til at give huset sit helt særlige arkitektoniske udtryk.
På 1. sal findes et stort “teenageværelse” samt yderligere to gode og lyse “værelser”, som kan anvendes som “børneværelser”, “gæsteværelser” eller “hjemmekontor”. Sammen med soveværelset i stueplan har huset således i alt fire regulære soveværelser – en sjælden og attraktiv indretning for en familie.
Boligen er istandsat i 2025 og har blandt andet luft-til-vand-varmepumpe samt gulvvarme overalt.
Om området
Bregnegangen ligger i Bastiansminde på Amager – et roligt og grønt boligmiljø, hvor man får en næsten landsbyagtig stemning samtidig med, at man befinder sig midt i København. Bastiansminde er en helårshaveforening med små havegange og individuelle huse, hvilket giver området en helt anden karakter end den traditionelle københavnske etagebebyggelse.
For børnefamilien er beliggenheden særligt praktisk med skole og hverdagens faciliteter tæt på. Dyvekeskolen ligger blot ca. 250 meter fra adressen, mens Højdevangens Skole ligger ca. 600 meter væk. Samtidig er der gode muligheder for hurtigt at komme videre rundt på Amager og ind mod det centrale København.
Her får man således en sjælden kombination af hus, egen have, fire soveværelser og rolige omgivelser – uden at give afkald på nærheden til byen.