Værsgo at træde indenfor i denne lyse og velbeliggende lejlighed, som bl.a. byder på en solrig vestvendt altan. Hele 88 m2 fordeler sig ideelt på en funktionel og god planløsning, som skaber en perfekt opdeling af værelser og opholdsrum. Fra entréen er der adgang til det skønne køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen, herfra er der direkte udgang til den vestvendte altan. Køkkenet fremstår lyst og stilrent, og byder ydermere på god skabs-/skuffeplads, køkken ø samt integrerede hårde hvidevare fra Miele. Desuden indeholder boligen to gode soveværelser mod gården og med naturligt lysindfald fra vinduespartierne. Endeligt byder boligen på et stort badeværelse, som er opført i flotte hvide elementer, som blandt andet byder på rainshower, væghængt toilet og vaskesøjle fra Miele. Lejligheden fremstår i fantastisk stand og skiller sig ud med mange kvaliteter.
Ejendommen:
Lejligheden er beliggende i den anerkendte forening Fortkaj, som er tegnet af Vilhelm Lauritzen. Lejlighederne blev indflytningsklar i 2021 og har høj kvalitet, arkitekttegnede omgivelser og et byggeri, der tør fremstå moderne med sine røde mursten og røde fuger. Foreningen har desuden et stort selskabslokale i ejendommens sydvestlige stueetage, cykel kælder, depotrum og en hyggelig gård. Foreningen er yderst veldrevet.
Området:
Boligen er beliggende i det attraktive Århusgadekvarter, som er kendt for sin unikke historie og stærke identitet. Lejlighedens placering er kun få minutter fra vandet og havnebadet samt Lüders P-hus, som er kendt for sit meget populære konditag. Der er ligeledes kun få minutters gang til metroen, og man kan således nemt og hurtigt komme rundt i byen. Området er omgivet af en fantastisk atmosfære med både biograf, lækre caféer/spisesteder samt gode indkøbs- og transportmuligheder