Drømmer du om en lys og rummelig bolig med moderne komfort og adgang til egen have? Så er denne nyere 3-værelses lejlighed på Esberns Allé i Søborg noget for dig.
Lejligheden består af et stort, åbent køkken-alrum med god plads til både spise- og opholdsområde. Her er to store og lyse soveværelser med masser af indretningsmuligheder. Boligen er nyere og fremstår indflytningsklar med nyt køkken, opvaskemaskine, vaskemaskine og moderne badeværelse.
Til lejligheden hører et lille privat havestykke – perfekt til grill, afslapning eller grønne fingre. Der er desuden parkeringsmuligheder til ejendommen, hvilket er en sjælden bonus i området.