Om boligen:
Boligen er lys, velindrettet 4-værelses lejlighed, med en god optimeret planløsning, der rummer et fint åbent køkken-alrum med plads til både spiseafdeling samt hyggeligt stueområde, og 3 gode soveværelser. Boligen har store vinduespartier, der inviterer dagslys og den fantastiske natur indenfor samt flotte egetræsparketgulve og gulvvarme. Fra køkken-alrummet er der udgang til en fin altan, hvorfra man kan nyde den fantastiske udsigt til søen og Fælledens smukke natur.
Det smukke lyse køkken er fra Rotpunkt er holdt i en varm grå nuance, med alt i hårde hvidevarer, induktionskogeplade, køle/fryseskab, indbygningsovn og opvaskemaskine.
Badeværelset er beklædt med flotte, grå fliser, her er separat bruseniche, og der er naturligvis indrettet med vaskemaskine og tørretumbler.
Bemærk venligst, at billederne kan være fra en anden bolig, hvorfor indretning, beliggenhed og udsigt kan variere. Materialevalg og kvalitet er den samme for alle boliger i ejendommen. Se plantegningen for indretningen af denne bolig.
Om Søen:
Søen er en flot markant ejendom tegnet af arkitekter fra Sweco. Beliggende på en helt unik placering ud mod Kalvebod fælled og søen. Her bor du midt i den skønne natur.
På toppen af ejendommen opføres fælles tagterrasse og væksthus der indbyder til afslapning og leg. Søen er en del af UN17 village, som byder på en række fællesfaciliteter for både børn og voksne.
Kort om området:
I Søen bor du i grænselandet mellem det pulserende byliv og den rolige natur. Her har du alt, du behøver lige i nærheden. Du finder et væld af butikker, caféer, restauranter samt legepladser, gode skoler og institutioner til børnene. Endvidere har du Kalvebod Fælleds enestående natur og dyreliv lige udenfor din hoveddør.
Københavns pulserende byliv samt mange muligheder har du også tæt på – en tur på 13 minutter med metroen fra Vestamager Station, og du er fremme.