Ejendommen Hostrups-Have ligger i hjertet af Frederiksberg. Her finder du lyse og rummelige lejligheder placeret omkring det smukke parkanlæg i midten af bebyggelsen. Ejendommen er tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen og har bevaret den enkle og saglige stil fra 1930’erne, som endnu gør Hostrups-Have til en af Frederiksbergs mest ikoniske bygninger.
Ejendommen er beliggende få skridt fra Falkoner Allé hvor der er både offentlig transport, indkøbsmuligheder, caféer og restauranter samt Frederiksberg Centeret, som er et besøg værd hvis shoppelysten melder sig.
I Hostrups-Have finder du lejligheder til både den lille og store familie. Størrelserne varierer fra 2 til 5 værelser og de fleste lejligheder har egen altan eller terrasse. Alle lejemål moderniseres og indeholder alle hårde hvidevarer, inkl. vaskesøjle på badeværelset.
Der er en mindre person-elevator i alle opgange. Det er ikke tilladt at holde husdyr i ejendommen. Det er ej heller muligt at anvende boligen som bofællesskab.