Charmerende 3V lejlighed på 3. sal (ingen elevator) med original plankegulv og stuk med nyere køkken og bad, centralt beliggende i gåafstand til Søerne, Forum (metro), Landbohøjskolens smukke have, Assistens Kirkegård, Rantzausgade/Nørrebro, m.v.
Lejligheden er veldisponeret med rummelig fordelingsentre med fin plads til sko og overtøj. Køkken i pæne hvide grebsfrie materialer med god bordplads og opvaskemaskine. 2 flotte store stuer en suite med original, smuk stukkatur, høje paneler og flotte plankegulve. Dejlig stort badeværelse med vaskesøjle, gulvvarme, separat bruseniche og god opbevaringsplads samt vindue der sikrer et godt klima. Rummeligt soveværelse med skab hvorfra man har udgang til lejlighedens skønne nyere altan. Udlejes møbleret.