Beliggenheden fås næsten ikke bedre: Du bor roligt, men lige ved Amagerbro, Christianshavn, voldene, metro, Islands Brygge og grønne områder, samtidig med at både Indre By og Refshaleøens kreative miljø er i gåafstand. Hverdagen bliver nem med indkøb, caféer (bl.a. Alice for enden af gaden, der har en af Københavns bedste BMO'er og croissanter), fitness og gode (!) daginstitutioner lige om hjørnet. Amager Strandpark er kun en kort cykeltur væk med strand, hav og rekreative muligheder året rundt.
Lejligheden byder på to soveværelser og et lyst og indbydende køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, hvor de store vinduespartier giver et flot lysindfald og en behagelig rumfornemmelse. Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig terrasse, hvor du uforstyrret kan nyde solen, et glas vin eller en rolig stund under åben himmel.
Fra det ene soveværelse ser du ind over Christianshavns volde og Vor Frelsers Kirke.
Badeværelset er dejlig stort med god opbevaringsplads og separat bruseniche samt vaskemaskine/tørretumbler – alt sammen udført i moderne og stilrige materialer.
Planløsningen er gennemtænkt praktisk og gør boligen ideel for parret, der ønsker et stilfuldt hjem i byen, pensionisterne, den enlige med børn, den lille familie – eller expats, der søger en moderne og bekvem base tæt på både byliv og natur.
Ejendommen byder desuden på attraktive fællesfaciliteter som elevator, inden- og udendørs cykelparkering, og et grønt, roligt gårdmiljø, hvor beboerne kan nyde solen i fredelige omgivelser. Der er også et fælleslokale til arrangementer samt to gæsteværelser, der kan lejes til en attraktiv dagspris ved besøg af venner og familie – en sjælden og praktisk bonus midt i byen.
Naboerne er en god blanding af familier, par og ældre mennesker.
Her bor du i en nyere bydel i rivende udvikling – tæt på alt, men stadig med ro, komfort og et stærkt naboskab.
Mulighed for at tilføje opvarmet kælderrum.
Plantegningen er vejledende.
Aconto vil blive beregnet på faktisk forbrug. Estimat er baseret på en firepersoners børnefamilie.