Denne præsentable ejendom fra 2006, tegnet af den anerkendte tegnestue Arkitekterne Architects, fremstår stilren og indbydende med sin lyse teglstensfacade, hvidrammede vinduer og store altaner. Ejendommen byder desuden på et særdeles hyggeligt fælles gårdmiljø med grønne arealer, flere terrassezoner og skønne opholdskroge, hvor solen kan nydes blandt smukke rhododendronbuske.
Beliggenheden er i absolut topklasse midt på Islands Brygge – i kort afstand til områdets mange kvaliteter såsom Amager Fælled, havnebadet og vandet. På cykel når du Rådhuspladsen på få minutter, og inden for gåafstand finder du et væld af caféer, restauranter og indkøbsmuligheder. Offentlig transport, skole og daginstitutioner ligger ligeledes tæt på, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
Lejligheden
Med elevator til 6. sal bydes du velkommen til en lys og rummelig lejlighed med en gennemtænkt planløsning og et fantastisk lysindfald fra begge sider.
Lejligheden byder på to store terrasser – én østvendt og én vestvendt – så du kan nyde solen fra morgen til aften. Boligen har gulvvarme i alle rum samt masser af indbyggede skabe, hvilket sikrer høj komfort og gode opbevaringsmuligheder.
Entréen er rummelig og møblerbar med indbyggede skabe og adgang til et pænt gæstebadeværelse. Den store opholdsstue er imponerende i størrelse og giver rig mulighed for at indrette både spiseafdeling og opholdsstue i hver sin ende. Herfra er der udgang til begge terrasser, hvilket skaber en fantastisk sammenhæng mellem inde- og uderum.
Soveværelset er stort og roligt med en hel skabsvæg og direkte udgang til terrassen. Fra soveværelset er der adgang til et lækkert, rummeligt badeværelse med dobbelt vask, bruseniche og vaskesøjle.
Ekstra
Mulighed for leje af parkeringsplads i kælderen (ca. kr. 1.070 pr. måned)
Elevator
Smukt fælles gårdmiljø
Her får du en bolig, hvor kvalitet, komfort og beliggenhed går op i en højere enhed – toppet med en skøn udsigt over byen.
Velkommen til Bryggen.