Velindrettet og nyistandsat (billeder er taget under renovering) lejlighed på 74 m² beliggende på Liflandsgade 2, en rolig sidegade til Amagerbrogade. Lejligheden fremstår indflytningsklar med nyt køkken og nyt badeværelse i moderne materialer. Lejligheden er nymalet og har nyslebne og lakerede gulve.
Beliggenheden er ideel med kort afstand til Amagercenteret samt Amagerbrogades mange butikker, caféer og urbane miljø. Der er gåafstand til metro og nem adgang til øvrige offentlige transportmidler. Grønne områder og Amager Strand nås ligeledes til fods og giver gode muligheder for både afslapning og aktiviteter.
En attraktiv lejlighed for dig, der ønsker at bo centralt med både byliv, natur og strand lige i nærheden.
OBS! udlejes ikke som delelejlighed