En lys treværelses lejlighed med hyggeligt aflåst gårdmiljø og cykelparkering. Lejligheden er beliggende centralt på Nørrebro på en rolig sidegade, ca. 350 meter fra Nørrebros Runddel St. (metro).
Der er nyrenoveret facade og nye termovinduer i hele lejligheden. Køkkenet har vaskemaskine, gaskomfur og køle-fryseskab. Der er mulighed for tilkobling af (egen) bordopvaskemaskine, hvis dette ønskes. Der er en sydvestvendt altan ud mod det aflåste grønne gårdareal. Lejligheden har en hovedindgang fra gaden samt en bagtrappe ud til gården. Ideel til par.
Rygning og husdyr er ikke tilladt.