Velkommen til Kobbelvænget!
Denne velindrettede lejlighed på 1. sal byder på en funktionel planløsning med god adskillelse mellem opholds- og værelsesafdeling.
Lejligheden indeholder en entré, der giver adgang til boligens centrale rum. Herfra er der indgang til et pænt badeværelse med separat bruseniche samt vaskemaskine/tørretumbler.
Boligens køkken er placeret i åben forbindelse med stuen, hvilket skaber et lyst og indbydende opholdsrum med god plads til både spisebord og sofaarrangement. Fra stuen er der direkte udgang til en altan med udsigt mod grønt område – et oplagt sted at nyde udelivet.
Lejligheden rummer desuden et soveværelse med plads til dobbeltseng og skabsopbevaring samt et ekstra værelse, der kan anvendes som børneværelse, kontor eller gæsteværelse.
Ejendommen har elevator og trappeopgang, hvilket sikrer nem adgang, og der medfølger depotrum i kælder
.
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig og at udsigt m.v. derfor kan variere.