Drømmer du om en centralt beliggende bolig tæt på byen så er denne 3-værelses lejlighed på Hovedvejen noget for dig!
Lejligheden er beliggende i en gul murstensejendom fra 1940, som ligger direkte over for det ikoniske vandtårn i Glostrup og tæt på alt, hvad man behøver i hverdagen.
Med kun 500 m til Glostrup Station og 200 m til Glostrup Shoppingcenter, får du både nem pendling til København på ca. 18 minutter og adgang til et væld af butikker og spisesteder lige udenfor døren.
Lejligheden byder på lyse opholdsrum, moderne HTH-køkken med kvalitets hårde hvidevarer og plads til en smal opvaskemaskine som gør madlavningen til en leg, samt et lyst og lækkert badeværelse med komfortabel gulvvarme.
Soveværelset har garderobeskab.
Ejendommen byder på fælles vaske- og tørrerum til fri afbenyttelse for ejendommens beboere.
En perfekt lejlighed til dig, der ønsker komfort, funktionalitet og en central beliggenhed.
Skulle lejligheden have din interesse, bedes du sende et skriv omkring hvem du er og kontaktoplysninger, som vi kan gemme således at du kan blive taget i betragtning.