Denne skønne og velindrettede 2‑værelses lejlighed på 64 m² ligger i et roligt, grønt og eftertragtet område tæt på både natur, indkøb og offentlig transport.
Køkkenet er moderne og holdt i hvide højglans elementer med god bord- og skabsplads. Badeværelset er lyst, funktionelt og har separat bruseafsnit.
Stuen er stor, lys og nem at indrette med både spiseplads og sofaarrangement. Herfra er der direkte udgang til en solrig, vestvendt altan. Soveværelset er ligeledes rummeligt med plads til seng, skabsvæg.
Om området:
Nærum Park ligger i naturskønne omgivelser tæt på Jægersborg Hegn og Skodsborg Strand. Indkøb klares nemt til fods, og både Nærumvænge Torv og Nærum Hovedgade byder på gode butikker og specialforretninger. Der er kort afstand til skoler, institutioner og offentlig transport, inkl. bus til Skodsborg Station og motorvejsbus til Nørreport.