Nybygget lejlighed fra maj 2020. Lejligheden på 63 m2 er beliggende på 3. Sal og indeholder køkken/alrum, soveværelse og badeværelse.
Fra stuen er der udgang til 6 m2 altan. I soveværelset er der vindue mod gården og 3 indbyggede garderobeskabe.
Køkken er hvidt Svanekøkken med opvaskemaskine.
Badeværelset indeholder indbyggede skabe samt vaskemaskine med tørretumbler.
Der hører kælderrum til lejligheden og der er desuden fælles aflåst cykelparkering.
Der er adgang til en stor fælles tagterrasse med væksthus og skøn udsigt over byen. I det hyggelige gårdmiljø er der både frugttræer, bærbuske og væksthus hvor du/I kan dyrke egne grøntsager.
Grønttorvet er et kvarter, der rummer alt, hvad man kan ønske sig: gode indkøbsmuligheder, cafeer, fitness, grønne områder samt let adgang til offentlig transport (bus, s-tog og metro).
Lejligheden egner sig til enlige eller par uden børn og kan ikke anvendes som delelejlighed. Husdyr og rygning er ikke tilladt.
Lejligheden udlejes tidsbegrænset op til 2 år. Udlejes umøbleret.
Ved interesse send en besked med en beskrivelse af dig/jer. Kun seriøse henvendelser.
Venlig hilsen
Peter og Mie